Heste / Gødningsprøver

Gødningsprøver

Forår og efterår vil mængden af ormeæg i hestegødningen typisk være højest, således at det er muligt at identificere de heste, der har den største udskillelse af ormeæg og dermed de heste, der er med til at vedligeholde ormesmitten på foldene.

Oftest er det de samme heste, der har de høje ægtal.

Populært kan det siges, at det er 20 % af hestene, der har 80 % af ormene!

Det anbefales, at man laver en undersøgelse af ægudskillelsen i gødningen forår og efterår på alle heste, som er 3 år og ældre. Se mere under ormestrategi. Ved denne besætningsundersøgelse kan man danne sig et overblik over, hvilke typer af orm, der er i besætningen og samtidig identificere højudskillerne. Efterfølgende behandles de heste, der har behov for det.

Medicin mod orm er receptpligtigt og der kræves derfor en forudgående diagnosticering af dyrlægen, før evt. ormekur kan udleveres.

Vi modtager gødningsprøver alle ugens dage (8-17), gerne fra morgenstunden, så vil du typisk have svaret samme dag eller dagen efter.

Hvis der er indikation for at undersøge for blodorm, går der yderligere ca. 14 dage og der skal gøres opmærksom på dette ved indlevering.

Vi vil gerne have en melding fra dig senest dagen inden, hvis du kommer med mere end 5 gødningsprøver.

Sammenblandede gødningsprøver giver ikke noget retvisende billede af belastningen af den enkelte hest. Derfor udtages individuelle gødningsprøver. Saml 1 frisk afsat pære fra hver hest, gerne fra toppen af gødningsbunken, hvor der ikke er spåner/halm iblandet . Læg dem i en pose, tryk luften ud og sørg for at mærke posen derefter med tydeligt navn på hesten. Opbevar posen mørkt og køligt (ikke over 6 grader) inden aflevering. Den skal helst ikke være mere end 24 timer gammel, da æggene så kan nå at klægge, og derved ikke er synlige ved undersøgelsen.

OBS! Husk at din hest skal være chipmærket og udelukket fra konsum, før du selv må indgive ormekur.

ORMESTRATEGIEN - LÆS MERE HER