Heste / Klinik / Handelsundersøgelser

Handelsundersøgelser



I forbindelse med køb og salg af hest anbefales det for både køber og sælger at få lavet en handelsundersøgelse af hesten inden en aftale indgås.

En handelsundersøgelse består som minimum af en fuld klinisk undersøgelse af hesten.
Dette vil sige en undersøgelse, hvor følgende bør vurderes:

Almentilstand inkl. temperatur
Øjne
Mundhule inkl. tænder
Nervesystem
Kredsløb herunder auscultation af hjertet
Luftveje både i hvile, under og efter motion
Hud og hårlag
Kønsorganer og eventuel drægtighedsstatus
Hestens symmetri og benstilling
Muskulatur og led
Hals og ryg
Hove og eventuelle beslag
Hestens bevægelse i alle gangarter og gerne på både blød og hård bund.
Bøjeprøver af alle ben (forudsat hesten er 3 år eller ældre)
Eventuel vurdering under rytter

Yderligere anbefaler vi, at der foretages en standardiseret røntgenundersøgelse, således at eventuelle skjulte fejl og mangler kan blive vurderet. Dette tjener både køber, men især også sælger, idet der med købeloven er op til 2 års ret til at klage over fejl og mangler ved hesten efter et køb.

Efter undersøgelserne har man som køber og sælger et godt indblik i hestens tilstand på selve undersøgelsesdagen.

Der udfærdiges attester på begge undersøgelser separat. Undersøgelserne kan anvendes til alle danske forsikringsselskaber inden for 14 dage efter undersøgelsen.