I praksis foretager vi mange former for tandbehandlinger. De almindeligste beskrives herunder:

Mundhuleundersøgelse starter oftest med, at vi spuler foderrester ud, så de ikke sidder i tænderne og besværliggør undersøgelsen. Vi har udstyr til både at holde hovedet oppe ved hjælp af en grime med hejs eller en hovedstøtte, så man ikke selv skal stå og "bære" på hovedet, når hesten, som oftest, står og sover ved undersøgelsen.

Ved undersøgelsen leder vi efter almindelige tandspidser, der som oftest findes langs kindtænderne i overmunden ud mod kinderne eller langs kindtænderne i undermunden ind mod tungen. Disse spidser kommer naturligt ved at hesten maler sit foder med cirkulære bevægelser, hvorved kindtænderne i over- og undermund slides mod hinanden. Hestetanden er sat sammen af hovedsaglig 3 elementer, nemlig dentin, cement og emalje. De 2 første er noget blødere end emaljen, hvorfor det er en kant af den hårde emalje, der bliver tilbage som "tandspids", når hesten slider sine tænder.

Tandkroge eller tandramper findes oftest på de forreste kindtænder i henholdsvis over og undermund. Disse krogdannelse opstår når tandrækkerne i overkæbe og underkæbe i samme side ikke er helt lige lange (under- eller overbid). Så har et stykke af tænderne ikke en modstående tand til at slides på hvorved der kan opstå en en krogdannelse. Se et par eksempler i billederne her på siden.

Nogle gange kan det være nødvendigt at anvende et tandspejl eller et lille mundhulekamera for bedre at kunne diagnosticere eventuelle lidelser.

Tandspidser og kroge/ramper raspes efter behov, men hyppigst er det 1-2 gange om året afhængigt af hestens tandsæt og dens fodring. Vi foretager vores tandraspninger med elektriske tandrasper, hvilket har gjort arbejdet med tænderne noget nemmere end tidligere med de manuelle håndraspe.

Vi anbefaler, at hesten får lavet sin første tandundersøgelse, når den er omkring 3 år gammel.

En del heste udvikler uhensigtsmæssige mellemrum i mellem deres kindtænder. Disse mellemrum kaldes diastemer og kan tillade, at foderet kiles ned mellem kindtænderne og bliver låst fast der, således at tandkødet bliver irriteret og ømt. Dette viser hesten ved, at den ikke tygger så godt mere og hyppigst spytter sit stråfoder (hø, vrap og halm) ud som små "foderboller". Vi ser det typisk hos lidt ældre heste, men det kan forekomme hos yngre heste også.
Behandlingen af diastemer går ud på at rense godt op mellem tænderne, og så udvide diastemet med et specialbor, således at foderet ikke længere bliver holdt "fanget", men kan komme væk igen ved hjæp af tyggebevægelser, spyt og tunge.

"Ulvetænder" er rester af de forreste kindtænder, som evolutionen har valgt, at hesten ikke længere har brug for. 30-50 % af alle heste vil dog have rester af disse tænder - de såkaldte "ulvetænder". Ulvetænder findes næsten altid kun i overmunden, som små ekstra tænder i området foran de "normale" kindtænder. De kan genere hesten under ridning, hvorfor de fjernes, men de kan også være helt symptomløse og så får de lov at blive siddende.


Ulvetænder kan også være skjulte og ligge lige under tandkødet og genere. Her er røntgenundersøgelse en god ide, hvis der er mistanke.