Heste / Gødningsprøver / Ormestrategi i hesteholdet

Ormestrategi i hesteholdet



Alle heste har eller får orm !

Hvilke heste skal behandles og hvilke heste skal ikke ?

Heste skal behandles, når de har behov for det, men samtidig har de stor gavn af en lavgradig ormebelastning, som gør deres immunforsvar i stand til at modstå ormene.

Fødevarestyrelsen vil ikke godtage, at man blot behandler alle heste om efteråret uden gødningsprøver, selvom det er de aktuelle anbefalinger fra parasiteksperter. Dette betyder, at vi bliver nødt til at undersøge gødningsprøve fra den enkelte hest og påvise en ormeinfektion både forår og efterår, inden vi kan udlevere en ormekur .


Indgivelse af ormekur uden at kende hestens parasitbelastning kan føre til udvikling og spredning af resistens overfor ormemidlet, hvorfor ormekur blev gjort receptpligtige i 1999.
Vi har kun de ormemidler på markedet, som vi har nu, og der er desværre ikke udsigt til nye midler og virkemåder i den nærmeste fremtid!
Allerede nu er der udbredt resistens overfor midler med Ivermectin og Moxidectin hos spolorm. Omvendt virker midler med Fenbendazol stort set kun mod spolorm, men ikke mod de almindelige strongylider.

Derfor gælder det om at udskyde/minimere resistensudviklingen, så vi fortsat kan anvende de ormepræparater, der er på markedet i dag.

Virker ormemidlet i din hest?

Der er kun en måde at finde ud af det på og det er ved en kontrolgødningsprøve 14 dage efter indgivelse af ormekur. Herved kan der vurderes om reduktionen i ægudskillelsen er tilfredsstillende, eller om der er tegn på resistens og derved behov for en anden type ormekur. Vi anbefaler meget, at især højudskillere kontrolleres for effekt af ormekuren efter 14 dage.

Vi anbefaler en ormestrategi for dit hestehold.

Dyrlægen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af den enkelte hesteflok. De betydende faktorer er her :
  • Hesteflokkens aldersfordeling
  • Græsfoldens belægningsgrad
  • Brug af foldskifte og andre forebyggende strategier
  • Analyse af gødningsprøver fra hver enkelt hest.
  • Effekt af tidligere ormebehandling
  • Tidligere diagnosticeret blodorm i besætningen

Unge heste op til 3 år er specielt modtagelige for orm.


Alle heste op til 3 års alderen kan og bør derfor behandles uden gødningsprøver, men det anbefales kraftigt, at man får foretaget analyser af disse før behandling, så man ved, hvorledes smittetrykket er hos de unge dyr og hvilken type orm, der er dominerende.



Behandlingsstrategier:

Føl – som udgangspunkt 4 behandlinger det første år
1. ca. 2 måneder gammel
- Primært fokus på spolorm
2. ca. 5–6 måneder gammel
- Gødningsprøve anbefales for at vurdere om det er spolorm eller strongylider, der dominerer
3. ca. 9 måneder gammel
- Primært med fokus på strongylider
4. ca. 12 måneder
- Primært med fokus på strongylider

Ungheste 1 – 3 år gamle:

3 behandlinger – forår, sommer og efterår. Om efteråret behandles også mod bændelorm.

Voksne heste:


Selektiv behandling efter gødningsprøver forår og efterår.

Ved udlevering af receptpligtig medicin, herunder ormekure til heste, kræves det, at dyrlægen har et indgående kendskab til hesten og den besætning, som den er opstaldet i. Det vil i praksis sige, at dyrlægen skal have sin vante gang i besætningen, samt at hestene er overvåget ved gødningsprøver forår og efterår. 

Ved behov kan højudskillere identificeret ved forårs-gødningsprøverne eventuelt behandles midt på sommeren uden krav om gødningsprøve.

Jo tættere hestene går, og jo mindre græsmængden er på marken, jo større risiko er der for en opformering af ormebyrden.

Ved at lade græsmarken ligge tør 3-4 uger inden en ny afgræsningsperiode begynder eller ved at fjerne al gødning fra marken, kan man begrænse ormebyrden betragteligt.

Hvilke orm bliver gødningsprøverne undersøgt for?

  • Trådorm
  • Spolorm
  • Strongylider (især cyathostomer)
  • Bændelorm (tilvalg)
Blodorm kan kun identificeres ved en larvedyrkning, da man ikke kan skelne æg fra blodorm (store strongylider) fra æg af de andre små strongylider. Men ved at dyrke larverne fra de enkelte æg er der mulighed for at skelne blodormelarven fra de øvrige larver, idet blodormelarven er væsentlige større og har flere tarmceller.

En larvedyrkning tager ca.12 dage. Husk at sige ved aflevering af gødningsprøven, at der ønskes larvedyrkning, da det ikke er en standardundersøgelse.

Hvorfor er der specielt fokus på blodormen?

Dette skyldes, at blodormen under sin udviklingscyklus i hesten forlader tarmen for at sætte sig i de blodkar, der fører blod til tarmen. Herved kan der udvikles en blodprop i blodkarret pga. ormens tilstedeværelse i karvæggen. Blodproppen kan bevirke, at der ikke kommer blod til et område af tarmen, som derved får koldbrand. Det siger sig selv, at en sådan tilstand er meget alvorlig og kan ende med dødelig udgang for hesten.
Hvis der konstateres blodorm i et hestehold, så behandles alle heste i besætningen, der har været i kontakt med den inficerede hest i samråd med dyrlægen.

Hvad sker der med gødningprøven efter aflevering?

Gødningsprøverne undersøges i et almindeligt lysmikroskop og antallet af ormeæg per gram gødning udregnes. Ægtallet giver den bedst mulige afspejling af antallet af voksne orm i hestens tarm. Ægtal mellem 200-1000 æg per gram anses for at være moderate infektioner.

 strongylideaeg-3
Strongylideæg
   spolormeaeg
Spolormeæg

Ved ægantal på 200 og derover anbefaler vi en ormebehandling. Ormekuren kan herefter afhentes på klinikken eller på apotek. Oftest er det nemmest, hvis ormekuren afhentes på klinikken, da en del apoteker har fravalgt at have receptpligtig medicin til heste i sortimentet.

Det er endvidere et lovkrav, at hesteejer skriver under på at have modtaget receptpligtig medicin samt at have fået en skriftlig instruktion fra dyrlægen i indgivelsen af lægemidlet!!

Hvis hesteejer selv ønsker at behandle sin hest, er der i lovgivningen 2 muligheder:

Hesten skal af dyrlægen være udelukket fra konsum ved chipmærkning og dette skal være indført i hestepasset.

Behandler skal have bestået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus om medicinindgivelse til produktionsdyr

14 dage efter behandling anbefales det at tage en ny prøve af højudskillere for at undersøge effekten af det indgivne ormemiddel.

Bændelorm

De seneste år er der kommet mere og mere fokus på bændelorms betydning for hestens velbefindende. Den nyeste forskning viser, at bændelorm kan medfører sygdom, som under uheldige omstændigheder kan være alvorlig for hesten.
Hovedparten af heste med bændelorm har dog ingen symptomer.

Heste udvikler en vis immunitet overfor bændelorm og typisk vil det være de yngre heste, der har den højeste forekomst, da ældre heste bliver mere modstandsdygtige overfor infektion med parasitten.

Bændelormeæg findes kun sjældent ved den almindelige rutinemæssige gødningsundersøgelse, men ved mistanke kan der udføres en særskilt prøve for påvisning af bændelormeæg.
Der er dog det irriterende ved bændelorm, at de har en intermitterende ægudskillelse, hvilket vil sige, at de udskiller æg i gødningen nogle dage og andre dage ikke. Endvidere er det sådan, at bændelormen udskiller sine æg i "pakker", hvilket yderligere gør det vanskeligt, at få en gødningsprøve, der lige præcis har bændelormeæg i sig!!
Det er således vanskeligt, at udelukke bændelorm som diagnose ved kun en enkelt negativ gødningsprøveundersøgelse.

Der kan også udtages en blod- eller spyt-prøve , hvor antistofindholdet overfor netop bændelorm undersøges. Her fås en titerværdi, som kan relateres til infektionsbyrden med bændelorm i tarmen. Jo højere titer - jo større infektion. Så hvis der er kliniske symptomer, såsom vægttab, utrivelighed, gentagne koliktilfælde eller nedsat præstation, hvis årsag umiddelbart ikke kan fastslås, bør man tænke på bændelorm.
Der hersker dog en del usikkerhed om, hvor længe hesten bevarer sine antistoffer mod bændelorm og derfor kan det være vanskeligt præcis at konkludere på heste med lave titerværdier. Blodprøven kan med fordel anvendes, hvis man ønsker at overvåge/vurdere om et helt hestehold har infektion med bændelorm.

Mavebremser

Før i tiden var der stor fokus på behandlingen af disse parasitter efter den første nattefrost. Det har imidlertid vist sig, at de stort set ikke forårsager nogle symptomer hos hestene og som sådan blot er et led i en almindelig cyklus for hestebremserne. Derfor bliver der ikke behandlet specifikt mod mavebremser. Enkelte af ormemidlerne tager dog også disse mavebremselarver, hvorfor de kan ses i afføringen som små røde larver - se billede

Mavebremselarver-2

Tilbage til top