I forbindelse med køb og salg af hest anbefales det for både køber og sælger at få lavet en handelsundersøgelse af hesten inden en aftale indgås. Endvidere bør der udfærdiges et aftalegrundlag, så både køber, sælger og dyrlæge inden undersøgelse har aftalt, hvad der forventes ved undersøgelsen. Dette foregår nu helt elektronisk efter henvendelse til os og aftalegrundlaget skal blot godkendes efter tilsendelse med et enkelt klik.
En handelsundersøgelse består som minimum af en fuld klinisk undersøgelse af hesten.
Dette vil sige en undersøgelse, hvor følgende bør vurderes:
- Almentilstand inkl. temperatur
- Øjne
- Mundhule inkl. tænder
- Nervesystem
- Kredsløb herunder auscultation af hjertet
- Luftveje både i hvile, under og efter motion
- Hud og hårlag
- Kønsorganer og eventuel drægtighedsstatus
- Hestens symmetri og benstilling
- Muskulatur og led
- Hals og ryg
- Hove og eventuelle beslag
- Hestens bevægelse i alle gangarter og gerne på både blød og hård bund.
- Bøjeprøver af alle ben (forudsat hesten er 3 år eller ældre)
- Eventuel vurdering under rytter
Efter undersøgelserne har man som køber og sælger et godt indblik i hestens tilstand på selve undersøgelsesdagen.
Der udfærdiges digitale attester på begge undersøgelser separat. Undersøgelserne kan anvendes til alle danske forsikringsselskaber inden for 14 dage efter undersøgelsen.
Kontakt os på tlf. 70 20 40 18 eller info@dyrlaege-gruppen.dk for at aftale en tid eller høre mere om handelsundersøgelse af heste.
Vores klinik er placeret i Helsinge i Gribskov Kommune, men vi har kunder i hele Nordsjælland