Alle heste har eller får orm !

Hvilke heste skal behandles og hvilke heste skal ikke ?

Heste skal behandles, når de har behov for det, men samtidig har de faktisk gavn af en lavgradig ormebelastning, som gør deres immunforsvar i stand til at modstå ormene.

Fødevarestyrelsen vil ikke godtage, at man blot behandler alle heste om efteråret uden gødningsprøver, selvom det er de aktuelle anbefalinger fra parasiteksperter! Dette betyder, at vi bliver nødt til at undersøge gødningsprøve fra den enkelte hest og påvise en ormeinfektion både forår og efterår, inden vi kan udlevere en ormekur .

Indgivelse af ormekur uden at kende hestens parasitbelastning kan føre til udvikling og spredning af resistens overfor ormemidlet, hvorfor ormekure blev gjort receptpligtige i 1999.
Vi har kun de ormemidler på markedet, som vi har nu, og der er desværre ikke udsigt til nye midler og virkemåder i den nærmeste fremtid!
Allerede nu er der udbredt resistens overfor midler med Ivermectin og Moxidectin hos spolorm. Omvendt virker midler med Fenbendazol stort set kun mod spolorm, men ikke mod de almindelige strongylider (f.eks. blodorm og cyathostomer)

Derfor gælder det om at udskyde/minimere resistensudviklingen, så vi fortsat kan anvende de ormepræparater, der er på markedet i dag.

Virker ormemidlet i din hest?

Der er kun en måde at finde ud af det på og det er ved en kontrolgødningsprøve 14 dage efter indgivelse af ormekur. Herved kan der vurderes om reduktionen i ægudskillelsen er tilfredsstillende, eller om der er tegn på resistens og derved behov for en anden type ormekur. Vi anbefaler meget, at især højudskillere (>500 EPG) kontrolleres for effekt af ormekuren efter 14 dage.

Vi anbefaler en ormestrategi for dit hestehold.

Dyrlægen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af den enkelte hesteflok. De betydende faktorer er her :

Hesteflokkens aldersfordeling
Græsfoldens belægningsgrad
Brug af foldskifte og andre forebyggende strategier
Analyse af gødningsprøver fra hver enkelt hest.
Effekt af tidligere ormebehandling
Tidligere diagnosticeret blodorm i besætningen

Unge heste op til 4 år er specielt modtagelige for orm pga. langsom udvikling af immunitet overfor ormene.

Behandlings- og undersøgelses-strategier:

Føl – som udgangspunkt 3 behandlinger det første år

1. ca. 2,5 - 3 måneder gammel
- Primært fokus på spolorm - gødningsprøve ikke nødvendig

2. ca. 6 måneder gammel
- Gødningsprøve (ægtælling) for at vurdere om det stadig er spolorm, der dominerer eller om strongyliderne er blevet aktuelle

3. ca. 9 måneder gammel
- Gødningsprøve (ægtælling)

Ungheste 1 – 4 år gamle:

Forår - Gødningsprøve (ægtælling, larvedyrkning og bændelormstest). Hvis der konstateres højudskillere (>500 EPG) bør der behandles igen midt på sommeren.

Efterår - Gødningsprøve (ægtælling)

Voksne heste:

Forår - Gødningsprøve (ægtælling, larvedyrkning og bændelormstest)

Efterår - Gødningsprøve

Ved udlevering af receptpligtig medicin, herunder ormekure til heste, kræver Fødevarestyrelsen, at dyrlægen har et indgående kendskab til hesten og den besætning, som den er opstaldet i. Det vil i praksis sige, at dyrlægen skal have sin vante gang i besætningen, samt at hestene er overvåget ved gødningsprøver forår og efterår.

Ved behov kan højudskillere identificeret ved forårs-gødningsprøverne eventuelt behandles midt på sommeren uden krav om gødningsprøve.

Jo tættere hestene går, og jo mindre græsmængden er på marken, jo større risiko er der for en opformering af ormebyrden.

Ved at lade græsmarken ligge tør 3-4 uger inden en ny afgræsningsperiode begynder eller ved at fjerne al gødning fra marken, kan man begrænse ormebyrden betragteligt.

Hvilke orm bliver gødningsprøverne undersøgt for?

Trådorm
Spolorm
Strongylider (især cyathostomer)
Bændelorm (tilvalg)

(Voksne Cyathostomer i gødningsklat)

Blodorm kan kun identificeres ved en larvedyrkning, da man ikke kan skelne æg fra blodorm (store strongylider) fra æg af de andre små strongylider. Men ved at dyrke larverne fra de enkelte æg er der mulighed for at skelne blodormelarven fra de øvrige larver, idet blodormelarven er væsentlige større og har flere tarmceller.

En larvedyrkning tager ca.12 dage. Husk at sige ved aflevering af gødningsprøven, at der ønskes larvedyrkning, da det ikke er en standardundersøgelse.

Hvorfor er der specielt fokus på blodormen?

Dette skyldes, at blodormen under sin udviklingscyklus i hesten forlader tarmen for at sætte sig i de blodkar, der fører blod til tarmen. Herved kan der udvikles en blodprop i blodkarret pga. ormens tilstedeværelse i karvæggen. Blodproppen kan bevirke, at der ikke kommer blod til et område af tarmen, som derved får koldbrand. Det siger sig selv, at en sådan tilstand er meget alvorlig og kan ende med dødelig udgang for hesten. Symptomerne er kolik (ikke nødvendigvis voldsom), ofte langtrukket forløb over flere dage uden bedring og feber. Tilstanden kan kun reddes ved kirurgisk behandling og så hurtigt som muligt.
Hvis der konstateres blodorm i et hestehold, så behandles alle heste i besætningen, der har været i kontakt med den inficerede hest i samråd med dyrlægen.

Hvad sker der med gødningprøven efter aflevering?

Gødningsprøverne undersøges i et almindeligt mikroskop og antallet af ormeæg per gram gødning udregnes. Ægtal mellem 200-500 æg per gram anses for at være moderate infektioner. Ægantallet pr. gram gødning kan ikke korreleres til antallet af voksne orm i tarmen - der er ikke påvist samenhæng. Dvs. at højudskillere (> 500 EPG) ikke nødvendigvis har mange voksne orm i tarmen og omvendt.

Ved ægantal på 200 og derover anbefaler vi en ormebehandling. Ormekuren kan herefter afhentes på klinikken eller på apotek. Oftest er det nemmest, hvis ormekuren afhentes på klinikken, da en del apoteker har fravalgt at have receptpligtig medicin til heste i sortimentet.

Det er endvidere et lovkrav, at hesteejer skriver under på at have modtaget receptpligtig medicin samt at have fået en skriftlig instruktion fra dyrlægen i indgivelsen af lægemidlet!!

Hvis hesteejer selv ønsker at behandle sin hest, er der i lovgivningen 2 muligheder:

Hesten skal af dyrlægen være udelukket fra konsum ved chipmærkning og dette skal være indført i hestepasset eller

Behandler skal have bestået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus om medicinindgivelse til produktionsdyr

14 dage efter behandling anbefales det at tage en ny prøve af højudskillere for at undersøge effekten af det indgivne ormemiddel.

Bændelorm

De seneste år er der kommet mere og mere fokus på bændelorms betydning for hestens velbefindende. Den nyeste forskning viser, at bændelorm kan medfører sygdom, som under uheldige omstændigheder kan være alvorlig for hesten.
Hovedparten af heste med bændelorm har dog ingen symptomer.

Heste udvikler en vis immunitet overfor bændelorm og typisk vil det være de yngre heste, der har den højeste forekomst, da ældre heste bliver mere modstandsdygtige overfor infektion med parasitten.

Bændelormeæg findes kun sjældent ved den almindelige rutinemæssige gødningsundersøgelse, men ved mistanke kan der udføres en særskilt prøve for påvisning af bændelormeæg.
Der er dog det irriterende ved bændelorm, at de har en intermitterende ægudskillelse, hvilket vil sige, at de udskiller æg i gødningen nogle dage og andre dage ikke. Endvidere er det sådan, at bændelormen udskiller sine æg i "pakker", hvilket yderligere gør det vanskeligt, at få en gødningsprøve, der lige præcis har bændelormeæg i sig!!
Det er således vanskeligt, at udelukke bændelorm som diagnose ved kun en enkelt negativ gødningsprøveundersøgelse.
Der kan også udtages en blod- eller spyt-prøve , hvor antistofindholdet overfor netop bændelorm undersøges. Her fås en titerværdi, som kan relateres til infektionsbyrden med bændelorm i tarmen. Jo højere titer - jo større infektion. Så hvis der er kliniske symptomer, såsom vægttab, utrivelighed, gentagne koliktilfælde eller nedsat præstation, hvis årsag umiddelbart ikke kan fastslås, bør man tænke på bændelorm.
Der hersker dog en del usikkerhed om, hvor længe hesten bevarer sine antistoffer mod bændelorm og derfor kan det være vanskeligt præcis at konkludere på heste med lave titerværdier. Blodprøven kan med fordel anvendes, hvis man ønsker at overvåge/vurdere om et helt hestehold har infektion med bændelorm.

Det anbefales at man undersøger for bændelorm om foråret.

Mavebremselarver

Før i tiden var der stor fokus på behandlingen af disse parasitter efter den første nattefrost. Larverne i mavesækken giver sjældent nogle symptomer hos hestene, og er som sådan blot er et led i en almindelig cyklus for hestebremserne. Derfor bliver der ikke behandlet specifikt mod mavebremser. De fleste ormemidler har dog også effekt overfor mavebremselarver, hvorfor de kan ses i afføringen som små røde larver.

Mavebremselarverne har dog vist sig at kunne give mundhulegener, idet de efter optagelse i sensommer og tidlig efterår gør ophold i selve mundhulen. Her kan de sætte sig i tungen eller tandkødet og give tyggeproblemer. Så vær opmærksom på disse symptomer på den tid af året.